Online parterapi – den effektive vej til et bedre parforhold
Med online parterapi arbejder I med styrkerne i jeres parforhold og bliver derhjemme eller måske på kontoret, mens terapien foregår. Derfor foretrækker travle mennesker ofte online terapi frem for fysiske samtaler. Dog anbefaler jeg, at den første samtale finder sted fysisk, når det kan lade sig gøre.
Online parterapi foregår stort set som fysisk parterapi. Og vi kan tit rykke mere effektivt, fordi det bliver meget lettere at få 3 kalendere til at passe sammen, når I ikke skal bruge tid på transport – evt. midt i arbejdstiden. Samtidig bliver samtalerne tit mere intense, fordi vi alle kigger på hinanden face to face.
I kan have mange forskellige grunde til at opsøge online parterapi:
- Skænderier
- Utroskab
- I er mere venner end et par
- Jeres parforhold er reduceret til en samarbejdsaftale for at få firmaet Familien til at hænge sammen
- I vil gerne undgå en skilsmisse, eller også ved I, at I skal skilles og vil sikre, at I fortsat kan samarbejde om børnene
Uanset hvad problemet er, kan det blive bedre, når I lærer at sætte ord på, hvad I søger – og blive på egen banehalvdel, så den anden ikke oplever et angreb.
Særligt hvis I har børn sammen, er det helt essentielt, at I har respekt for hinanden og kan tale konstruktivt. Både for børnenes skyld – og for jeres egen. Hvad enten I bliver sammen eller ej.
Online parterapi med fokus på handling
Mine klienter har ofte det til fælles, at de er meget ressourcestærke. For det kræver noget at tage kontrollen over sit liv og sit parforhold.
Nogle gange er det ressourcefyldte liv også grunden til at parforholdet halter:
Spændende karrierer, spændende mennesker, et spændende liv ude i byen. Og måske også mange fristelser, hvor livet derhjemme mere handler om kalendere, der karambolerer, eller fordeling af opgaver. Har det stået på sådan i et stykke tid, sætter det også tit sit præg på kærligheden, og de intense samtaler afløses let af fordømmelser om, hvad den anden har gjort og ikke har gjort.
Er det tilfældet, er problemet tit delt i tre. For kærligheden har trange kår, når de praktiske opgaver – og forhandlinger – fylder for meget. Her kan løsningen være, at vi indleder med at organisere det praktiske:
- Hvem skal løse hvilke opgaver?
- Hvilken standard går I efter?
- Hvor mange fælles hjemmeaftner har I brug for, for at undgå at problemerne vokser? Eller måske aftner ude i byen?
Herefter kan I tage fat på, hvad I savner i forholdet og mindst lige så vigtigt: Hvordan I skal kommunikere jeres ønsker med udgangspunkt i jer selv, så partneren ikke oplever det som en anklage.
Book online parterapeut, der tror på livet og kærligheden
Udover at jeg er uddannet parterapeut og sexolog, er jeg også jordemoder og har + 20 års erfaring fra fødegangen. Derfor kan jeg rumme det intense og intime rum, både når livet går sin sejrsgang, og næste generation ser dagens lys, og når livet slår knuder. Og jeg tror på menneskets styrke. Ellers kunne kvinder ikke føde børn.
Derfor tror jeg også på jer og udfordrer jer på det, I måske ikke selv tror på mere. For så længe der er vilje, er der plads til at genvinde kærligheden.
Ring gerne til mig på 30 54 74 84, send en mail, hvis I har spørgsmål. Eller book en session eller en 20 minutters gratis samtale i min kalender.
Normalt kan I få en tid i løbet af et par uger. Har I brug for akut parterapi, kan I komme på min venteliste og få en tidligere tid, hvis jeg får et afbud.
Pris for online parterapi:
- Første session varer 1½ time og koster x kroner.
- Efterfølgende sessioner varer en time og 15 minutter og koster x kroner.
Da min kæreste og jeg opsøgte Hanne første gang, var vi på vej til at gå hver til sit, og det endte med at være den bedste investering vi har gjort for os selv og vores forhold, nogensinde. Efter blot få aftaler hos Hanne havde vi genfundet kærligheden til hinanden, og vi havde lært at kommunikere og løse konflikter på nye og mere konstruktive måder end førhen.
Hanne har været en fast livline i vores forhold fra første gang vi mødte hende og har ikke på noget tidspunkt givet os grund til at tvivle på, at vi traf det rigtige valg ved at vælge hende. Hun var hurtig til at finde de store problemer vi havde i vores forhold og har givet så mange nyttige værktøjer til hvordan vi kunne få dem løst. Til hver aftale har hun skabt et trygt og sikkert miljø, hvor der er plads til at begge parter kan komme til orde og føle sig hørt. Vi har lært så meget om hinanden og om os selv ved at gå hos Hanne, og den viden har styrket vores forhold i en højere grad end hvad vi nogensinde havde turde håbe på.
Jeg ville til enhver tid anbefale Hanne som parterapeut til andre par, og jeg ville ikke selv tøve ét sekund ved at opsøge hende igen på et senere tidspunkt. Vi skylder hende alverdens tak for at have reddet vores forhold.
Cecilies
Da vi startede med at gå i parterapi hos Hanne, var vi lige gået fra hinanden og skulle helt klart have taget kontakt til hende meget tidligere. Det var min kæreste, der fandt Hanne, og hun blev tiltrukket af hendes kombination af at være både sexolog og parterapeut. Konkret har vores tid med Hanne forandret vores forhold fra et usikkert sted til noget, der føles meget mere stabilt og forudsigeligt. Der er en mærkbar ro i vores hjem nu; vi har en mere afslappet tilgang til hinanden og fokuserer mere på personlig vækst frem for at forsøge at kontrollere hinanden.
Hanne har en utrolig evne til at skabe struktur i samtalerne, hvilket har forhindret dem i at køre i ring. Dette har sparet os for unødvendige konflikter og i stedet ledt os mod konstruktive løsninger, der skaber reel værdi for vores forhold.Det vigtigste udbytte har været, at vi nu har meget mere tid til at have det sjovt sammen. Førhen var tiden ofte spændt og konfliktfyldt, men nu er der plads til at nyde hinandens selskab og fokusere på positive oplevelser. Endnu en uventet fordel har været den personlige indsigt, jeg har opnået. Jeg har lært meget om mig selv, herunder mine egne fejl og mangler, som jeg ikke tidligere var bevidst om. Disse realisationer har givet mig værktøjer, som var blevet taget med i det næste parforhold, hvis Hanne ikke havde hjulpet.
Det mest overraskende er, hvor meget mere vi har fået ud af terapien end forventet. Hanne er utrolig skarp og har været en katalysator for forandring i vores liv. Jeg vil uden tøven anbefale hende til alle, fra nyforelskede par til dem, der er længere henne i deres forhold og måske står over for mere komplekse udfordringer. Selvom vi er kommet langt, fortsætter min kæreste og jeg hos Hanne, og vi føler stadig, at vi får massiv værdi ud af hver enkelt session.