Jeg er parterapeut, sexolog og jordemoder.
I mange år har jeg arbejdet tæt med mennesker i livssituationer, hvor meget er på spil. Når kroppen forandrer sig. Når relationer bliver sårbare. Når store beslutninger skal tages. Når noget ikke længere kan holdes på afstand.
Det har lært mig, at det sjældent er de hurtige svar, der hjælper, når livet er komplekst. Det, der gør en forskel er ofte, at vi får ro nok til at mærke os selv, forstå hvad der egentlig er på spil, og finde fodfæste i det, vi står i.
For mig begynder retning indefra. Når der kommer mere klarhed i det indre, bliver det også lettere at se, hvad næste skridt er, og lære hvordan vi kan være i det, der er svært.
Det er også sådan, jeg arbejder i dag: med ro, ordentlighed og en tydelig ramme, hvor det bliver muligt at forstå, hvad der sker — og hvad der giver mening indefra.
Min baggrund som jordemoder har formet mig dybt.
Jeg blev uddannet jordemoder i 1999 og har arbejdet som jordemoder i 27 år.
Det arbejde har haft stor betydning for den måde, jeg møder mennesker på.
Som jordemoder er man tæt på noget af det mest sårbare og betydningsfulde i livet. Man møder mennesker i store livsovergange. I usikkerhed. I håb. I frygt. I glæde. I kontroltab. I store beslutninger.
Det kræver faglighed.
Men det kræver også nærvær og det kræver, at man kan bevare roen, når andre er pressede.
Som jordemoder lærer du, at kommunikere tydeligt og lytte efter det, der ikke altid bliver sagt direkte.
Den erfaring tager jeg med mig ind i mit arbejde som parterapeut og sexolog.
Jeg er optaget af det liv, der faktisk leves
Jeg tror ikke på perfekte liv.
Jeg tror på virkelige liv.
Liv med kærlighed og konflikter.
Med nærhed og afstand.
Med ansvar, børn, arbejde, træthed, manglende lyst, tavshed, savn og alt det, der ikke altid passer ind i pæne fortællinger.
For mig er det vigtigt, at terapi ikke bliver løsrevet fra hverdagen.
Det skal give mening i det liv, du faktisk står i.
Ikke i en idealversion af dit liv.
Derfor er jeg optaget af konkrete skridt, ærlige samtaler og forandringer, der kan mærkes i hverdagen. Men vi skal forstå, hvad der ligger under.
Menneskelig erfaring har også formet mig
Mit faglige arbejde står ikke alene.
Jeg er mor til fem børn. Min yngste er født med et handicap, og det har givet mig en særlig respekt for det liv, der ikke følger planen.
I 2016 blev jeg skilt og året efter fik jeg desværre brystkræft.
Begge dele har lært mig noget om sårbarhed, forandring, tab, styrke og betydningen af at have mennesker omkring sig, når livet bliver svært.
Når jeg fortæller dig alt dette, vil jeg også gerne sige, at det at sætte sig ind i andres livssituationer forudsætter ydmyghed og respekt for det enkelte menneske. Og alligevel kan det være svært at forstå andres historier helt præcist, da historien er unikt for den enkelte.
Jeg tror på, at vi skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske og tro på det, der er.

At være tilgivende overfor sig selv og øve sig i selvbarmhjertighed, er en livsopgave vi aldrig bliver færdig med. Jeg tror på, at selv de sværeste situationer kan bruges til udvikling og forandring.
Vi kommer alle til at dumme os, tage fejl og – indimellem – såre andre. Det er en uundgåelig del af at være menneske. For de fleste af os handler det ikke om manglende vilje eller ond hensigt, men vi kan så let komme til at misforstå hinanden eller fejlbedømme situationen.
Jeg tror på, at de fleste mennesker grundlæggende ønsker at gøre det rigtige. Derfor håber jeg, at vi kan øve os i at møde både os selv og hinanden med lidt mere nysgerrighed og mildhed. Når vi beslutter os for at der næsten altid ligger en god intention bag, skaber vi mere rum for forståelse, ansvar og udvikling.
For mig er det en daglig praksis: at øve mig i at se mig selv med venlige øjne og lære noget nyt.
